Der er et lille øjeblik, jeg genkender igen og igen hos danske gæster.
De sætter sig, kigger på menuen, og så kommer det. Hvorfor står der coperto på regningen? Skal jeg give drikkepenge? Hvorfor kommer maden ikke bare samlet? Og hvorfor har tjeneren ikke travlt med at få mig ud?
Lad mig berolige dig med det samme. Du kan ikke gøre noget forkert.
Men der er en rytme i en italiensk restaurant, som er ret anderledes end den danske. Forstår du den, bliver hele aftenen bedre. Jeg voksede op nær Rom, hvor et måltid ude aldrig bare handlede om at blive mæt, og i dag driver jeg italiensk restaurant i København sammen med min bror Danilo og min fætter Daniel. Så lad mig guide dig igennem det.
Et måltid er ikke et pitstop
I Italien har vi ikke travlt.
Et måltid ude er ikke noget, du klarer på 40 minutter. Det er selve aftenen. Vi sætter os, vi snakker, vi bestiller lidt ad gangen, og en middag kan sagtens tage to timer. Det er helt med vilje.
For danske gæster kan det føles som om, der sker for lidt. Hvor er tjeneren? Hvorfor kommer regningen ikke af sig selv? Fordi vi synes, det er uhøfligt at jage dig ud. Bordet er dit for aftenen.
Så læn dig tilbage, og skru tempoet ned. Du er ikke til besvær ved at blive siddende.
Sådan er et måltid bygget op
Et klassisk italiensk måltid følger en fast rækkefølge. Du behøver ikke tage alle trin, men det hjælper at kende dem.
Man starter med antipasti, de små retter man deler inden hovedretten. Oliven, ost, charcuteri, bruschetta. Derefter kommer primo, typisk pasta eller risotto, og så secondo, altså kød eller fisk. Til sidst dolce, en espresso og en digestivo som limoncello eller grappa.
Hos os er pizzaen omdrejningspunktet frem for primo og secondo, men rytmen er den samme. Blødt i starten, byg op, land stille.
Og en vigtig detalje: maden kommer, når den er klar. Ikke alt samtidig. Antipasti først, pizza når den kommer ud af ovnen. Det er ikke et rod i køkkenet. Det er meningen.
Coperto, den post der overrasker danskere
Her er klassikeren, der får flest til at løfte et øjenbryn.
Coperto er et lille fast beløb per person, der dækker brød, dækketøj og selve det at have bordet. Det er helt normalt i Italien, og det står altid på menuen. Det er ikke et skjult gebyr, og det er ikke drikkepenge.
Møder du det på en autentisk italiensk restaurant på Vesterbro eller i Italien, ved du nu, hvad det er. Ikke noget at blive nervøs over.
Drikkepenge fungerer anderledes
Danskere spørger mig tit om det, og svaret vil overraske dig. Drikkepenge er ikke et krav i Italien.
Tjenere er ordentligt lønnet, og der forventes ikke 15 til 20 procent oveni som i USA. Er du glad for aftenen, er det pænt at runde op eller lægge et par euro. Men det er en gestus, ikke en pligt.
I Danmark gælder præcis det samme. Giv, hvis du havde en god aften. Lad være, hvis du ikke havde. Ingen kigger skævt.
Vin, vand og den ene ting du aldrig skal bestille
Til maden drikker vi vin. Ikke af snobberi, men fordi det rigtige glas løfter en ret på en måde, der er svær at forklare, indtil du har prøvet det.
Du behøver ikke være ekspert. Spørg tjeneren, eller find et sted med en rigtig italiensk vinbar i København, hvor der faktisk er tænkt over listen. Min bror Danilo er sommelier og elsker at finde den flaske, der passer til lige det, du spiser. Vil du forberede dig, så læs vores guide til hvilken vin der passer til romersk pizza.
Til vand bestiller du frizzante med brus eller naturale uden. Det er normalt at betale for flaskevand. Ingen prøver at snyde dig.
Og så den ene ting. Bestil aldrig cappuccino efter maden. For en italiener er mælkekaffe noget, man drikker om morgenen. Efter et måltid tager vi en espresso. Det er det nemmeste trick i bogen, hvis du vil glide ubemærket ind i kulturen.
Man deler ikke
I Danmark er det normalt at bestille et par pizzaer i midten og dele. I Italien gør vi det ikke. Hver person bestiller sin egen ret.
Vores pizzaer er portionsstørrelser, tænkt til én person. Du bestiller din, jeg bestiller min, og måske giver vi hinanden en enkelt bid for at smage. Pizza er personligt i Italien. Det er dit valg, din oplevelse.
Hvordan du spiser den? Kniv og gaffel mens den er brandvarm, hænderne når den er kølet lidt. Der er ingen politibetjent. Vi har skrevet mere om det i vores indlæg om hvordan italienerne spiser deres pizza.
Tal med dem, der serverer for dig
Det er måske det vigtigste råd af dem alle.
En autentisk italiensk restaurant er ikke en kæde med udenadslærte replikker. Det er som regel folk, der brænder for det, de laver. Spørg hvad der er i sæson. Spørg hvor råvarerne kommer fra. Fortæl hvad du er i humør til, og lad tjeneren guide dig.
Hos os møder du de tre af os, der byggede stedet op fra bunden. Det er en del af vores historie, og det er derfor, vi holder af den samtale ved bordet. Den er ikke en forstyrrelse. Den er hele pointen.
Sådan gør vi det hos MaMeMi
På vores sted på Vesterbro har vi taget det bedste fra den italienske spisekultur og gjort det nemt at være dansk gæst i.
Vi jager dig aldrig ud. Vi serverer ægte italiensk pizza i romersk stil, tynd og sprød, med en dej fermenteret i minimum 48 timer. Danilo har håndplukket over 1.000 naturvine, så der altid er noget, der passer til din ret. Og vi forklarer gerne det hele undervejs, coperto inklusive.
Du skal ikke kunne reglerne udenad for at få en god aften. Du skal bare komme med lidt tid og lidt nysgerrighed. Resten hjælper vi dig med.
Så tag dig god tid. Stil spørgsmål. Drik et glas vin til. Og bestil din egen pizza.
Vil du opleve det hele i praksis, så book et bord hos os. Vi guider dig gerne resten af vejen.
Vi ses på Vesterbro.
Francesco
MaMeMi er et romersk pizzeria og en italiensk vinbar på Vesterbro i København. Vi serverer autentisk romersk pizza lavet med en hemmelig blanding af fem økologiske meltyper, fermenteret i 48 timer, og over 1.000 naturvine håndplukket af vores sommelier Danilo. Åbent onsdag til søndag, og weekendfrokost lørdag og søndag fra kl. 12:00. Mysundegade 28, 1668 København, to minutter fra Enghave Plads metro.
